Præstøløbet 2011 solede sig i deltagerrekord og perfekt løbevejr
Et rekordstort antal løbere meldte sig til det 10. Præstøløb, og den magiske grænse på 200 blev krydset med et samlet antal på 233 deltagere for 2. gang. Den tidligere rekord er fra 2009 hvor 211 deltog. Det er et resultat vi kun kan være ovenud tilfredse med.
Med en række nye tiltag, såsom bedre tidtagning, hurtigere lodtrækning af de mange sponsorgaver og ikke mindst fejringen af jubilæet, var vi godt spændte på hvordan det ville forløbe. Heldigvis klappede det hele på skønneste vis.
Hurtigste pige og dreng på 2,8 km ruten blev hhv. Sofie Børjesen (13:54) og Lasse Bøgvad (12:18). For voksne blev det hhv. Pernille Møller (16:40) og Peter Bøgvad (12:21). Mellemdistancen på 4,8 km blev vundet af pige/dreng hhv. Sara Larsen (24:43) og Anton Sohl Andersen (22:23) og kvinde/mand hhv. Lone Larsen (24:21) og Ole Bukhave (21:42). Den lange rute på 7,9 km bestod i år kun af voksenrækken som blev vundet af hhv. Lena Bjerrum Bach (37:49) og Kenneth Kirkebye (27:54). Se den fulde resultatliste på www.praestoloberne.dk.
En stor tak går til løbets sponsorer der år efter år støtter op med gaver og hjælper til med at udbrede kendskabet til løbet. Ligeledes skyldes tak til en stribe private der med deres bidrag yder en uvurderlig støtte. Sidst, men ikke mindst, tak til alle hjælperne der er med til at gøre det hele muligt.
På gensyn næste år d. 2. september 2012.
|